Boligen

Når det handler om boligindretning, er det ofte de små detaljer, der gør, at den samlede helhed fungerer. Et par puder i noget særligt stof, håndklæder i en bestemt nuance eller det helt rigtige sengetøj. I Rødding Farvehandel tilbyder vi et bredt udvalg af de små ting, der skaber hygge og sammenhæng i hjemmet.

32 års erfaring med boligindretning

Hos Rødding Farvehandel er vi vilde med boligindretning. Vi har forhandlet artikler til boligindretning i mere end 32 år, og vi ved derfor, hvor meget de små detaljer betyder for indretningen af et hyggeligt hjem.

Boligindretningsartikler som sengetæpper, voksduge, håndklæder og badeforhæng kan være en nem måde at tilføje nyt liv til din bolig, hvis du har brug for, at der sker noget nyt. Det kræver ikke nødvendigvis et større indgreb at give dit hjem et friskt pust.

Din indretning

I Rødding Farvehandel tilbyder vi duge, plaider, puder, sengetøj, lagner, håndklæder og badeforhæng. Kig forbi, se vores udvalg og få ideer til, hvordan du kan give din bolig et løft. Har vi ikke lige det, du leder efter, kan vi bestille det hjem til dig.

En gennemgående stemning og stil i din indretning skaber ro og er med til at få dig til at føle dig godt tilpas i dit hjem. Lad en eller flere farver gå igen eller skab en gentagelse i valg af materialer. Vi rådgiver dig og hjælper dig til at finde de små ting, der gør dit hjem rigtigt for dig.

Dansk kvalitetsdesign

Vi forhandler blandt andet fra danske Compliments®, der er kendt for sine kvalitetsprodukter, som kombinerer skandinavisk designtradition med de nyeste trends.

Dit hjem er fyldt med muligheder

Med vores mange års erfaring er vi gode til at se løsninger og muligheder i et rum.
Udover at vejlede dig i boligindretning, kan vi også hjælpe dig med montering af de helt rigtige gardiner, valg af farve til dine vægge eller opsætning af et flot tapet. Læs mere om vores malerarbejde og vores gardiner her.
Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål eller besøg vores butik på Sønderalle i Rødding. Vi glæder os til at tale med dig.